"Madkassen" - pladsbesparende og miljøvenlig emballage til levering af Print

Antalis A/S
Bastrupgaardvej 8-10
7500 Holstebro

Tlf. / Telephone: 72 100 102
Email / Email address: pia.bjerg@antalis.com
Standnr. / Standno.: L9136

 
Produktnavn / Product name:
"Madkassen" - pladsbesparende og miljøvenlig emballage til levering af

Beskrivelse / Description
Drop flamingokassetænkningen – og spar plads
"Madkassen" er det nyeste skud på stammen inden for smarte og innovative emballageløsninger fra Antalis. Idéen til "Madkassen" opstod, da Antalis´ kunder inden for fødevare- og detailbranchen i de seneste år har oplevet en stor vækst i efterspørgslen efter måltidskasser og fødevarer bestilt online, til aflevering direkte til døren ude hos slutkunderne.

Der er bare en enkelt udfordring ved at håndtere de mange efterspørgsler: De flamingokasser, man traditionelt bruger til at pakke sine ugentlige eller månedlige måltidskasser og fødevarer i, fylder enormt meget i slutbrugernes opgange, carporte og garager. Og der står de godt og fylder, indtil de enten bliver afhentet igen eller smidt på genbrugspladsen (Hvilket ikke er godt for miljøet - og hvilket også medfører at butikkerne ikke får deres emballager igen). Derfor begyndte man hos Antalis at tænke i nye baner og alternative løsninger - Man droppede flamingokassetænkningen, og gik i stedet efter at skabe en mere miljøvenlig og pladsbesparende emballageløsning.

Og her blev konceptet "Madkassen" skabt - En emballageløsning, der køler madvarerne lige så godt, og i lige så lang tid som en flamingokasse. Det skyldes, at kassen er foret med en termopose og køleposer, som holder temperaturen nede, og at alle elementerne passer perfekt ned i kassen, så de derved opnår den optimale køleeffekt.

Hvordan virker madkassen?
"Madkassen" er kort fortalt en saml selv kasse, sammensat af flere forskellige emballageløsninger: En papkasse, hvori der indsættes en termopose og en blå madvarepose. Derefter pakkes evt. færdigretter, saucer og salater i mindre enheder i plastbokse i forskellige størrelser, alle specielt designet til "Madkassen". Når boksene er pakket ned i den blå madvarepose, lægges køleposerne ovenpå. Køleposerne er specialudviklet til "Madkassen", så de – modsat almindelige køleelementer eller isterninger – hverken afgiver fugt eller forårsager frostskader. Ved at lægge køleposerne i toppen af kassen, falder den kolde luft til bunds og holder varerne køligere. Derefter lukket papkassen - og "Madkassen" er klar til at blive leveret.

Pladsbesparende, genanvendelig og god for miljøet:
Papkassen kan også bruges uden termopose og køleposer. Så i stedet for at have én slags kasser til kølevarer, og en anden til tørvarer, kan man nu nøjes med én kasse. Alle de emballager, man skal bruge til madkassen har den store fordel, at de er meget pladsbesparende ift. flamingokasser - hele 75 % mindre - da de kan foldes sammen og ligge på hylden indtil de skal bruges. Og så kan de genbruges af slutkunden, når de har tømt "Madkassen":

• De vedlagte køleposer kan genbruges i køletasken (fx til en strandtur, en skovtur, lange køreture og lignende).
• Den blå pose kan du bruge som skraldepose.
• Termoposen kan man også bruge igen, fx sammen med køleposerne.
• Papkassen kan den genbruges til opbevaring.

Pappet kan også smides direkte i papcontaineren, så snart de har pakket varerne er pakket ud. Uanset hvad, slipper butikkerne for at skulle hente kassen igen, og slutbrugerne slipper for at have deres opgang eller garage fyldt med flamingokasser.






Link til hjemmeside / Link to website:
Se mere her / See more

Billede 1 / Photo 1 Billede 2 / Photo 2

Tilbage / Back