blid drik Print

Drik Det IVS
Flensborggade 51, 4. sal
1669 København V

Tlf. / Telephone: 30531349
Email / Email address: drikdet@gmail.com
Standnr. / Standno.: J730007

 
Produktnavn / Product name:
blid drik

Beskrivelse / Description
Blid drik er en let perlende, frisk og upasteuriseret læskedrik, der er god til at slukke tørsten og nyde til måltidet. Og så er den ret lækker i drinks!

Når vi fremstiller blid, anvender vi kun de lækreste naturlige råvarer – selvfølgelig 100% økologisk.

Vores alkoholfrie blid kan varieres på mange måder, hvorfor vi omhyggeligt bruger meget tid på at fremstille de mest velsmagende varianter.

Hele vores fremstillings- og fermenteringsproces er nøje tilrettelagt med den højeste kvalitet for øje. Vi vægter præcision i vores proces og overvåger nøje udviklingen af vores vandkefir.

Netop fordi at hver enkel vandkefir er unikt og levende, kan der foregå mindre udsving i smag og farve. For at sikre os at kefiren lever op til vores høje standarder, kan vi igennem vores nøje overvågning og skrappe krav vurdere om vandkefiren er klar til at komme på flasker.

Vores vandkefir er naturligvis håndlavet og baseret på dygtigt håndværk og ekspertise.

For at sikre den bedste smag i hver enkelt flaske blid, tilsættes vores kefirkrystaller som grundbase; økologiske citroner, vand og økologisk rørsukker.

Herefter tilsættes nøje udvalgte varianter af friske, økologiske og naturlige råvarer såsom frugt, bær, grøntsager, krydderurter og krydderier.

Gæringen af denne blanding foregår ved stuetemperatur, og i denne gæringsproces sker der følgende:

- Kefirkrystallerne spiser langt størstedelen af det tilsatte sukker
- Der dannes probiotika, kuldioxid og et lavt indhold af alkohol
- Der dannes naturlige bobler, som gør blid let perlende og frisk
- Alle vitaminer og mineraler fra frugterne bevares

I og med at langt størstedelen af sukkerindholdet i blid forsvinder i gæringsprocessen, så har blid et meget lavt sukkerindhold.


Link til hjemmeside / Link to website:
Se mere her / See more

Billede 1 / Photo 1 Billede 2 / Photo 2 Billede 3 / Photo 3

Tilbage / Back